Så er vi alle vel ankommet her til London.
Turen herover gik uden problemer, bortset fra en propfyldt bus, hvor humøret til tider var lige ved at være højt nok, men det gik endda.
Vi ankom til London lidt senere end beregnet, men der var kun tale om en halv times tid. Derimod tog turen ud til hotellet pga. diverse diversions en del længere tid end beregnet. Derfor var klokken omkring 12 før vi var på plads ved Spittalfields market og efterfølgende Petticoat Lane Market. Her brugte vi to en halv times tid, hvorefter vi returnerede til Lords Hotel.
Hotellet ligger i et fint kvarter ikke langt fra Hyde Park, så der er mange kendte attraktioner i vores nærområde, det er dejligt. Faktisk er hotellets standard også okay. Vi glæder os selvfølgelig til at se, om morgenmaden også er okay - det finder vi ud af i morgen.
Til min og pigernes (og Emils) store lettelse gik værelsesfordelingen helt fantastisk nemt op. Det betød også, at en af de potentielt helt store Gordiske knuder, blev løst uden tårer, det lettede da i al fald mig.
Herefter er programmet ret løst, for der er et par unge ( ca. 21 stk) der er rimeligt trætte, og i bund og grund tror jeg de glæder sig til at kunne lægge kinden på en puden ikke alt for sent i aften. Der er jo også en spændende dag foran os i morgen, mere om den senere.
Billeder må I vente lidt på endnu. Helt vanligt driller netværket mig, så lidt tålmod tak :-)
Kh fra alle os i London.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar