Som I sikkert husker var vi generelt godt tilfredse med Lords hotel og var spændte på at få testet morgenmaden på stedet. Jeg, og ikke kun jeg, synes bestemt den bestod testen.
Lige efter morgenmaden gik turen mod Baker Street og det var ikke en vis detektiv der trak, nej det var derimod en vis Madame Tussauds og hendes voksfigurer.Der blev fotograferet og poseret så det var en lyst, og det hele bar i den grad præg af, at der kun er tre herrer ud af i alt 24 med på denne tur :-)
Efter et par timer var vi mættet af voksfigurer og gruopvækkende kældre og 4D biograf m.m. og derfor gik turen videre til:
Camden.
Her besøgte vi et gammelt hestehospital. Ja det lyder godt nok mærkeligt, men det er ikke desto mindre sandt. Horsestables er et gammelt hestehospital, som i dag fungerer som et kæmpe overdækket marked, hvor man kan få alt mellem himmel og jord - og jeg mener alt.Men herudover er området omkring Camden Town og Camden Lock i dag blevet et virkeligt inn-sted når man skal besøge London.
Det var også på høje tid, at vi fik givet pigerne lidt shoppetid, for nogle af dem var begyndt at få tydelige abstinenser på alt, alt for lidt shopping - så det hjalp i den grad at komme til Camden :-)
Omkring kl. 3 gik turen tilbage til City og vi delte os på hjørnet Oxford Street. Vi aftalte at mødes igen hjemme på hotellet kl. 18.Til de unges ros skal det nævnes, at det blev overholdt af alle til punkt og prikke - dejligt!
Kl 19.00 gik turen mod Tower Hill. Men da vi ankom til undergrundsstationen var der pludselig en der manglede sit travelcard!
For at gøre en lang historie kort, så var vi fremme ved vores Jack The Ripper tour-guide, Sean Simpson ca. 30 sek. før aftalt tid, så vi var lidt pressede, men det gik endda.



Turen rundt i White Chapels skumle gyder var lidt en våd affære, men det hele blev blødt godt og grundigt op af en meget oplagt guide, som slutteligt gav de unge stor ros for at de faktisk var så søde til trods for lidt svære odds rent vejrmæssigt.
Kl. 23.00 melder alle værelserne at de er ved at gå til ro.
I morgen venter endnu en spændende dag, med museer og musicals og måske også en smule shopping igen - måske.
Sidst men ikke mindst, så lover de faktisk også at regnen skulle fortrække lidt, så det håber vi meget på at den så også gør.
Best regards - Londonholdet fra Holstebro
P.S. - Der ligger nu billeder på linket i højremenuen - billeder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar